Husorden
Det er i de tinglyste vedtægters §16 for Ejerforeningen Ryetbo bestemt, at enhver beboer er pligtig at overholde den af bestyrelsen fastsatte husorden eller de særlige pålæg, som afgives af bestyrelsen. Der er på generalforsamlingen vedtaget en husorden, som det forventes, at alle har fået udleveret ved køb eller leje af lejlighed.
De nedenfor opstillede regler skal følges af såvel ejere og lejere og de skal respekteres. Der skal i almindelighed vises hensyn, så vi sikrer et trygt hjem for alle.
Affald
Det er kun køkkenaffald, der må smides i skakten ved elevatorerne.
Øvrigt affald som plastik, pap, metal og glas skal afleveres i de respektive containere i kælderen ved elevatorerne.
Altan
Det er tilladt at anbringe altankasser indvendigt på brystningen.
Af hensyn til helheden i bebyggelsens eksteriør er det kun tilladt at male altanerne indvendigt.
Maling kan rekvireres ved henvendelse hos varmemesteren i kontorets åbningstid.
Skillevæggene på altan må behandles med sort Gori træbeskyttelse eller tilsvarende produkt.
Altanernes betongulv må gerne beklædes med træ, men det skal være muligt at rengøre for nedfaldne blade og andet affald.
Markiser må kun opsættes efter aftale med administrationen, der foreskriver brug af ensfarvet blåt eller naturfarvet markisestof.
Plastic må ikke anvendes til markiser.
Afløb fra altanen skal renses med jævnlige mellemrum, idet en tilstopning kan medføre vandskader.
Udkastning af brød og andet spiseligt for fuglene er forbudt, idet rester af spiseligt affald, der henligger på området, kan medføre, at ejendommen hjemsøges af rotter og andre skadedyr.
Børn
Lejlighederne må ikke tjene som fast bolig for børn under 14 år.
Container
På parkeringspladsen ved køkken findes der en container, som må benyttes til mindre affald. Containeren må ikke belastes med møbler og store effekter.
Hoveddørsnøglen passer til låsen på containeren.
Cykelskur
Foreningen råder over cykelskure. Nøgle fås hos varmemesteren. Benyttes cyklen ikke længere, så skal den fjernes fra cykelskur, så andre beboere kan have glæde af ordningen.
Elevatorer
Følg anvisningerne i elevatorerne, da fejlagtig betjening eller misbrug vil bevirke, at disse sættes ud af drift. Beboerne bedes derfor medvirke til, at elevatorerne kun betjenes af voksne.
Fællesarealer
Såfremt disse benyttes til møder, fjernsyn eller lign., henstilles det, at møblerne sættes på plads, vinduer lukkes og lyset slukkes, når lokalerne forlades.
Husdyr
Det er ikke tilladt holde husdyr i foreningen.
Indvendig vedligeholdelse af lejlighed
Alle originale bøgetræsgulve skal behandles med Berger Seidle Royal mat 2-komponent extra slidstærk gulvlak eller lignende produkt.
Korridorer, gangarealer og trapper
Der må ikke henstilles bohave, affald eller lignende udenfor lejlighederne.
Kælderrum
Til hver lejlighed følger der et kælderrum.
Der må ikke henstilles bohave, affald eller lignende udenfor kælderummet.
Parkering
Indenfor bebyggelsens område må der kun parkeres i de dertil afmærkede felter. Anvisning af carporte sker ved henvendelse til varmemester. Cykler henvises til cykelskurene eller cykelstativerne.
Postkasse
Postkassen skal tømmes regelmæssigt.
Rygning
Der er rygeforbud i hele ejendommen ude som inde og der må kun ryges i egen lejlighed.
Skadedyr
Møl og lignende skadedyr kan brede sig fra den ene lejlighed til den anden, og betydelig skade kan derved opstå. Det er derfor nødvendigt, at de enkelte beboere drager omsorg for, at disse skadedyr udryddes, såfremt angreb er konstateret. I fornødent omfang vil ejendommen kunne kræve dokumentation for, at en effektiv bekæmpelse finder sted, hvor der er begrundet formodning om, at dette ikke er sket.
Solsenge og stole på terrassen
Ophold og brug af personlige solstole/senge er tilladt på terrassen fra medio maj til ultimo august.
Solsengene skal pakkes sammen efter endt brug og stilles i det anviste område.
Ejerforeningen har intet ansvar ved tyveri eller hærværk og ejendoms-service kan fjerne solstole/senge uden varsel, hvis reglerne ikke efterleves.
Støj
Tv, radio, musikanlæg og musikinstrumenter skal benyttes med hensyntagen til naboer og genboer.
Af hensyn til husets øvrige beboere må højrøstet tale på altaner og trappegange undgås efter almindelig sengetid.
Det henstilles ligeledes til, at man undgår aftapning af vand til bad efter kl. 22.
Der må ikke bores eller hamres i tidsrummet fra kl. 18:00 – 09:00 og ikke på helligdage.
Herudover gælder, at der skal gives støjvarsel - ved opslag på infoskærmen eller opslagstavlerne - med angivelse af dag og tid, hvis der igangsættes boringer el.lign. af større omgang.
Indflyttere anmodes om, efter opslag, at udføre boringer m.v. inden for et kortest muligt tidsrum (max. 14 dage)
Tøjbanking og tørring af tøj
Der må ikke bankes tæpper og måtter fra altanerne.
Effekter, der henstilles på altanerne, må ikke overstige altankanten.
Uvedkommende personer
Enhver beboer bedes medvirke til, at uvedkommende bortvises fra foreningens område bl.a. for at hindre tyveri, misbrug af elevatorer og hærværk.
2025/2026
