Vedtægter for Ejerforeningen Ryetbo
§ 1. Foreningens navn er Ejerforeningen Ryetbo. Dens hjemsted er Værløse.
§ 2. Foreningens formål er at administrere alle fælles anliggender for beboerne i de 48 ejerboliger i matr.nr. 6ip Ll. Værløse by, Værløse.
§ 3. Foreningens medlemmer er samtlige ejere af de 48 ejerlejligheder.
§ 4. Generalforsamling
Generalforsamlingen er ejerforeningens højeste myndighed.
De af bestyrelsen trufne afgørelser kan af ethvert medlem, hvem afgørelsen vedrører, indbringes for generalforsamlingen.
Beslutningen på generalforsamlingen træffes ved stemmeflerhed efter de i 713 fordelingstal. Hver af de 46 ejerlejligheder har enten 6 eller 7 fordelingstal, medens ejerlighederne nr. 1 og 48, der omfatte 44 plejehjemsboliger, 16 ældreboliger samt 22 udlejningsboliger, har de resterende henholdsvis 330 og 90 fordelingstal.
Beslutning om væsentlig forandring af fælles bestanddele og tilbehør eller om salg af væsentlige dele af disse eller om ændring i denne vedtægt kræver dog, at 2/3 af de stemmeberettigede såvel efter antal som efter fordelingstal stemmer herfor. Er mindre end 2/3 af de således stemmeberettigede mødt på generalforsamlingen, og mindst 2/3 af de mødte efter antal og fordelingstal stemmer for forslaget, afholdes en ny generalforsamling inden 14 dage, og på denne kan forslaget vedtages med 2/3 af de afgivne stemmer efter antal og fordelingstal.
§ 5. Hvert år afholdes inden udgangen af maj måned ordinær generalforsamling.
Dagsordenen for denne skal omfatte følgende punkter:
1. Aflæggelse af årsberetning for det senest forløbne år.
2. Forelæggelse til godkendelse af årsregnskab med påtegning af revisor, samt forelæggelse af budget for det kommende år med bestyrelsens indstilling om regulering af medlemmernes bidrag.
3. Valg af formand til bestyrelsen.
4. Valg af andre medlemmer til bestyrelsen.
5. Valg af suppleanter.
6. Indkomne forslag.
7. Eventuelt.
Ekstraordinær generalforsamling afholdes, når bestyrelsen finder anledning dertil, når det til behandling af et angivet emne begæres af mindst 1/4 af ejerforeningens medlemmer efter antal, eller når en tidligere generalforsamling har besluttet det.
§ 6. Generalforsamlingen indkaldes af bestyrelsen med mindst 14 dages varsel.
Indkaldelsen skal angive tid og sted for generalforsamlingen samt dagsorden. Forslag, der agtes stillet på generalforsamlingen, skal fremgå af indkaldelsen og samtidig med denne fremlægges til eftersyn for medlemmerne på et i indkaldelsen angivet sted.
§ 7. Ethvert medlem har ret til at få et angivet emne behandlet af generalforsamlingen.
Begæring at få et emne behandlet af den ordinære generalforsamling må være indgivet til administrator senest den 1. marts.
Stemmeretten kan udøves af et medlems ægtefælle eller af en myndig person, som medlemmet skriftligt har givet fuldmagt dertil.
Er medlemmet en selvejende institution, er institutionens administrator rette adressat for alle henvendelser fra ejerforeningen.
§ 8. Generalforsamlingen vælger selv sin dirigent.
I en af bestyrelsen autoriseret protokol optages en kort beretning om forhandlingerne. Beretningen underskrives af dirigenten og formanden for bestyrelsen.
§ 9. Bestyrelsen
Bestyrelsen vælges af generalforsamlingen. Den består af to medlemmer foruden formanden, der vælges særskilt. Desuden vælges to suppleanter.
Valgbare som formand, medlemmer af bestyrelsen og som suppleanter er kun foreningens medlemmer, disses ægtefæller og nærstående slægtninge eller medlemmer af medlemmets bestyrelse.
§ 10. Bestyrelsen har ledelsen af ejerforeningens anliggender.
Det påhviler bestyrelsen at sørge for god og forsvarlig varetagelse af ejendom mens fælles anliggender, herunder betaling af fælles udgifter, tegning af sædvanlige forsikringer (herunder brandforsikring og kombineret grundejer forsikring), renholdelse, vedligeholdelse og fornyelser i det omfang, sådanne foranstaltninger efter ejendommens karakter må anses påkrævede.
Bestyrelsen fører forsvarligt regnskab over de på fællesskabets vegne afholdte udgifter og oppebårne indtægter, herunder de ejerne afkrævede bidrag til fælles udgifter.
Disse fælles udgifter omfatter: Udgifter vedrørende grunden, vej- og kloak bidrag, forsikringspræmier, afgift til hybridnet (lille pakke), afskrivninger på fæl lesindretninger, varme, el-forbrug og vandforbrug til alle lejligheder og fælles lokaler, udvendig vedligeholdelse af alle bygninger, indvendig vedligeholdelse af alle fælles lokaler, derunder korridorer i boligafdelingen, men undtaget den indvendige vedligeholdelse af de enkelte lejligheder, som ejeren selv sørger for.
Ligeledes undtages alle indvendige vedligeholdelsesudgifter i plejeafdelingen og ældreboligerne samt de 22 små lejligheder, som hører under ejerlejlighed nr. 1 og 48. Fællesudgifter er vedligeholdelse af alt inventar som findes i fælleslokaliteterne; tillige pasning af have, carporte, parkeringsplads og alle ydre arealer sat alle foreningens administrationsomkostninger.
Ejerforeningens bestyrelse kan træffe beslutning om, at udgifterne til el, vand og varme i stedet opkræves på grundlag af de faktiske udgifter ifølge måler opsat i ejerlejligheden.
Samtlige disse fællesudgifter bæres af en fælles konto. Denne fælles konto krediteres den indtægt, som hidrører fra udlejning af carporte, funktionærboligene og kælderlejemålene samt gæsteværelser.
De enkelte ejere af ejerlejlighederne betaler et beløb heraf svarende til fordelingstallet. Beløbet betales første gang ved ejerlejlighedens overtagelse for den resterende del af 2 kvartaler. Ved den derefter indtrædende 1. i en kvartalsmåned (1/3, 1/6, 1/9 og 1/ 12) betales beløbet for et kvartal, således at betalingen stedse er et kvartal forud.
Den til enhver tid værende ejer af en ejerlejlighed hæfter for alle vedkommende ejerlejligheds restancer af fællesudgifter også for tidligere perioder.
Da centralkøkkenets drift i særlig grad er nødvendig for plejehjemmets drift, drives køkkenet for plejehjemmets regning. De enkelte beboere i de 68 lejligheder er frit stillet, om de vil indtage deres måltider i den fælles restaurant eller selv sørge for deres mad. Alle beboere er berettigede til at få deres fulde eller delvise kost fra det fælles køkken, normalt i den fælles restaurant mod en betaling, som fastsættes af administrator ud fra princippet, at prisen svarer til udgifterne ved madens anskaffelse, tilberedning og servering og ikke tilsigter nogen fortjeneste for plejehjemmet.
Bestyrelsen lader ejerforeningens daglige drift varetage af Den selvejende Institution Ryetbos administrator, der skal være advokat.
§ 11. Bestyrelsesmøde indkaldes af formanden samt når 2 medlemmer af bestyrelsen begærer det.
Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når formanden og yderligere mindst 1 medlem er til stede.
Beslutning træffes af de mødende bestyrelsesmedlemmer ved simpel stemmeflerhed. Står stemmerne lige, gør formandens stemme udslaget.
I en af bestyrelsen autoriseret protokol optages en kort beretning om forhandlingerne. Beretningen underskrives af de bestyrelsesmedlemmer, der har deltaget i mødet.
§ 12. Tegningsret
Ejerforeningen forpligtes ved underskrift af formanden og 1 medlem af bestyrelsen.
§ 13. Henlæggelser
Over- eller underskud på årsregnskabet overføres til næste år.
Når det begæres af mindst 1/4 af foreningens medlemmer efter antal, skal der til bestridelse af de fælles udgifter, jfr. § 10, henlægges et passende beløb til udførelse af hoved -istandsættelse eller større arbejder i de kommende år.
§ 14. Revision
Ejerforeningens regnskab revideres af en af generalforsamlingen valgt revisor, der er statsautoriseret.
I forbindelse med sin revision skal revisor undersøge, om forretningsgangen er betryggende.
Revisor har adgang til at efterse alle regnskabsbøger og beholdninger og kan fordre enhver oplysning, som han finder af betydning for udførelsen af sit hverv.
Der føres en revisionsprotokol. I forbindelse med sin beretning om revision af et årsregnskab skal revisor angive, hvorvidt han finder forretningsgangen betryggende.
Hver gang indførelse i revisionsprotokollen er sket, skal denne fremlægges på førstkommende bestyrelsesmøde, og de tilstedeværende medlemmer af bestyrelsen skal med deres underskrift bekræfte, at de har gjort sig bekendt med indførelsen.
§ 15. Årsregnskab
Foreningens regnskabsår er kalenderåret.
Det vedtagne regnskab underskrives af bestyrelsen og påtegnes af revisor.
§ 16. Husorden
Da det er af særlig betydning i et kollektivhus, at enhver af beboerne optræder på en sådan måde, at det ikke er til gene for de andre beboere, bestemmes det, at enhver beboer er pligtig at overholde den af bestyrelsen fastsatte husorden eller de særlige pålæg, som afgives af bestyrelsen. Dersom en beboer væsentlig tilsidesætter sådanne forskrifter eller i øvrigt misligholder sine forpligtelser overfor ejerforeningen eller de øvrige medlemmer, f.eks. ved ikke rettidigt at betale de i §7 angivne anparter af de fælles udgifter, kan ejerforeningens bestyrelse pålægge ham at fraflytte lejligheden med 3 måneders varsel til den 1. i en måned.
§ 17. Forkøbsret
Ejeren af en af ejerlejlighederne er berettiget til frit at sælge sin ejerlejlighed, dog således, at Den selvejende institution Ryetbo har forkøbsret. Med hensyn bl denne forkøbsret bestemmes: Ejeren ·skal, forinden han kan afhænde ejer lejligheden, forelægge Den selvejende Institution Ryetbos administrator dokumentation for, til hvilken pris han kan afhænde ejerlejligheden. Den selvejende Institution Ryetbo har derefter ret til i 14 dage efter modtagelsen af denne meddelelse at indtræde i købet på de dokumenterede betingelser.
Dersom ejeren ikke inden de 14 dages frist har modtaget besked om, at Den selvejeride Institution Ryetbo vil overtage ejerlejligheden, er han berettiget til at sælge på de dokumenterede bestemmelser.
Knud Erik Trondhjem Hans Nellemann Jørgensen Helge Lollike
Foranstående reviderede vedtægter er vedtaget på ejerforeningens ordinære generalforsamling den 6. april 2000.
Nærværende vedtægter begæres tinglyst på ejerlejlighederne 1 til 48 incl. under matr.nr. 6 ip Ll. Værløse, Værløse.
Påtaleberettiget er ejerforeningen i henhold til tegningsretten efter §12.
Vedtægterne respekterer uden særlig påtegning nuværende og fremtidige kredit for lån.
Værløse den 26 april 2000
Knud Erik Trondhjem
Hans Nellemann Jørgensen
Helge Lollike
Tinglyst ved Retten i Ballerup den 11.05.2000 Lillan Larsen
